Til bil
 
Lad os bare se det i øjnene!
Man kan ikke bare købe sig et kørekort til bil.
 Der er mange ting, man er nødt til at lære.
 
Man skal naturligvis kende færdselsreglerne, men det er også vigtigt at have  forståelse for,  hvilke farer der lurer i trafikken, specielt når man pludselig skal til at  bevæge sig omkring i en bil, der jo unægtelig fylder mere end en cykel.
 
Det er vigtigt at man lærer at være tolerant overfor andre i trafikken, særlig de svage trafikanter.   
 
Man må også lære at forstå de naturlove, som man er nødt til at respektere når man færdes i bil.
 
Derfor har færdselsstyrelsen udarbejdet en undervisningsplan (UV planen) som alle er nødt til at rette sig efter, hvis man vil have kørekort.
Hvis du er interesseret, kan du læse på denne side hvad der kræves for at få et kørekort.
 
Førstegangselever: 
  • 28 lektioner i teorilokale
  • 24 lektioner i praktik, fordel sådan:
  • 4 lektioner i manøvrebane
  • 16 lektioner på vej
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg
Efter kørselsforbud: 
  • 7 lektioner i teorilokale
  • 8 lektioner i praktik
Hvis du har kørekort til MC, og der højst er forløbet 2 år fra udstedelsesdagen, til du begynder på bil kortet kan du erhverve dette efter en reduceret lektionsplan, der ser således ud:
 
  • 14 lektioner i teorilokale, og 18 lektioner i praktik, der skal fordeles sådan:
  • 4 lektioner på manøvrebane
  • 10 lektioner på vej
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg
Alle lektioner skal have en varighed af mindst 45 minutter.
 
Der skal udarbejdes en lektionsplan i 2 eksemplarer. Et eleveksemplar og et lærereksemplar.
 
Lærereksemplaret skal altid medbringes ved undervisning, og den relevante lektion underskrives af både lærer og elev. Din lektionsplan skal gøre det muligt for dig at sikre, at du får den uddannelse, du har krav på, men også pligt til at gennemføre. Lektionsplanens afsnitsopdeling skal følges, det vil sige at man i princippet gennemfører en lektion om et emne i teorilokalet, og efterfølgende øver samme emne i praktik.
Det er en god pædagogisk måde at gennemføre undervisning/indlæring på. Nogle vil mene, at UV planen er for stiv. Det er den måske også, men sådan er den, og det er vi nødt til at rette os efter.

Her i køreskolen prioriterer UV planen højt, og det gør vi, fordi vi ved, at den er et godt stykke værktøj der sikrer at du får lært det du skal kunne for at begå dig i den stadig stigende trafik. Du skulle jo gerne komme hjem i et stykke hver dag.
Vi ser frem til at lære dig at kende i "Køreskolen 2 x Klinggaard"
... hvis erfaring og omhu betyder noget for dig..